Circus Balloon Club
Nordens største ballonklub, stiftet 1978


Ballontur fra Gråsten Slot

Når Prins Henrik kalder, så møder familien Laursen skam gerne op med et styk ballon

Af Christian Laursen / Fotos: Jørgen Kølle

Prinsen letter Den 28. juli 2003 omkring kl. 20.00 lettede den klassiske circusballon i røde, gule farver fra plænen foran Gråsten Slot. Starttilladelsen havde ikke været svær at få, idet flyveturen faktisk var kommet i stand på opfordring af medejeren af slottet selv, Prins Henrik, som gerne ville prøve noget balloneri.

Prinsen holder i ballonen Holdet bestod derudover af Jan Bernburg, Lau og Christian Laursen. Følgebilen var vores Ford Mercury fra 1948 med dertil forbunden friluftskørsel og tørløbning for benzin.

Det blev til en smuk sommeraftenflyvning på omkring en time, hvorunder en distance på ca. 15 km blev tilbagelagt.

Margrethe kigger på Som følgehold var det let at lokalisere landingsstedet trods tusmørket. Kombinationen af circusballonen og vores velkendte passager udøvede stor tiltrækningskraft på de lokale børn, hvem det bare var at følge.

Ballonen foran Gråsten Slot På landingsstedet hjalp alle til med at pakke sammen, hvorefter der bl.a. var dåb for en ansat fra slottet. Og en dåb er jo altid en god anledning til at nyde et glas champagne sammen.

Da vi sent om aftenen vendte køleren hjemad, var det med en stor oplevelse i bagagen.