Circus Balloon Club
Nordens største ballonklub, stiftet 1978


Træningslejr i Østrig

Af Pilot Philip Mundt, Open Sun Ballon Team

Træningslejr for Open Sun Ballon Team
Hofkirchen, Østrig
23. april – 1. maj 2006

Crew:
Pilot: Philip Mundt
Navigatør: Kim Larsen
Navigatør: Lars Westh
Chauffør: Lars Bonfils

Open Sun Ballon Team er taget på træningslejr i Østrig, Hofkirchen. Området skal være vært for verdensmesterskabet i ballonflyvning i 2008, men allerede nu er stævneorganisationen i gang med de første forberedelser. Blandt disse er dette stævne, hvor officials, stævneledelse, meteorologer og balloncrews får lov til at teste flyveområdet og deres form.

Open Sun Ballon Team er repræsenteret med 4 personer, vores ballon Aurora og en ambitiøs træningsplan, vi skal gennemføre frem mod de danske mesterskaber, der bliver afviklet til august. Træningen består hernede af 9 dage med flyvninger morgen og aften, og det vil hurtigt vise sig om vi kan skabe de resultater, vi ved er nødvendige for at blive blandt de bedste i Danmark.

Billede fra Aurora over startstedet, med 6 balloner der endnu ikke er startet. Store borge og fæstninger ligger spredt ud over landskabet.

Klik på billederne for at se dem i stor

Søndag 23. april 2006

Efter 21 timer på de europæiske motorveje er vi ankommet til Hofkirchen i Østrig. Flyveområdet er et smukt kuperet landskab tæt ved byen Graz, omgivet af høje bjerge. Første testflyning starter med en briefing klokken 06.30 søndag morgen, hvor dagens konkurrence bliver præsenteret. En ”Hare and Hound”, et forfølgelsesløb, hvor opgaven er at følge en bestemt ballons flyvning indtil den lander. Vi gør det i dag rigtigt godt. ”Hare” ballonen får sine 10 minutters forspring og vi er i en hel time lige i hælene på den. Pludselig lander ballonen og breder et kæmpe kryds ud på jorden ved siden af dens landingssted. Nu skal alle ballonerne komme så tæt på dette kryds med en lille sandsæk, de kaster oppe fra kurven. Vi kommer meget flot ind over målet, men jeg giver ikke nok kraft på kastet og sandsækken lander 5.9 meter fra målet – lige kort nok. Det er dog nok til en 4. plads, hvilket er helt udmærket.

Eftermiddagens flyvning bliver aflyst da et tordenvejr passerer området.

Dagens konklusion: Holdet er meget enige om, at skipper Philip skal bruge mere tid på styrketræning af overarme så han kan kaste længere.

Aurora med følgebil i gang med at få fyldte gasflasker ombord. Dejlig stemning på bakkesiden efter konkurrencesejr, sammenpakning af ballon og blommesnaps fra bondemanden Hubert.

Klik på billederne for at se dem i stor

Mandag 24. april 2006

Vejret er igen blevet optimalt ballonvejr. Solen er lige stået op over de runde bakker ude mod øst og snart letter den svage dis, der i løbet af natten har lagt sig som et hvidt tæppe over landskabet. 07.00 står vi med ballonen på startstedet – vi er klar. I går eftermiddags lærte Lille Lars (det er svært med 2 Larser på holdet, og selvom Lille Lars er væsentligt højere en Store Lars, så er han med sine 21 år trods alt ikke så gammel og hedder altså det) den vanskelig kunst at bruge vores nye navigationsprogram til styring af følgebilen. Det giver straks resultater og vi rykker virkelig igennem. Flyvningen er helt klart en af vores bedste nogensinde og vi laver en førsteplads, med en scoring på kun 95 centimeter fra målkrydset. Vi er stolte og glade og skipper tror, han har vundet lidt kasterepekt tilbage fra de kritiske holdmedlemmer.

Jeg lander Aurora på en bakkeside, hvor en bondemand straks løber os i møde og byder os velkommen. Han mener, at da vi nu er kommet til hans mark er vi også nødt til at smage hans eget hjemmebrændte blommesnaps. Den er god og især stærk. Vi fejrer vores sejr med ham og der skal siges pænt men bestemt nej til den 3 opskænkning.

Dagens konklusion: Ingen kasterespekt vundet, da holdet finder ud af, at jeg har kastet et underhåndskast… det KAN man da ikke :)

Landning i terrænet.

Klik på billederne for at se dem i stor

Tirsdag 25. april 2006

Her til morgen blev ballonholdene sat på en ny opgave. Stævneledelsen fastsatte ved briefingen målet til et vejkryds godt 5 kilometer øst for startstedet. Det har været en morgen med meget svage vinde, så vi skulle godt op i højden for at få transporteret os over til målområdet. Vejkrydset finder vi i en lang dalsænkning med virkelig variable vinde. Da vi ankommer og synker ned til omkring 40 meter over jorden bliver vi blidt skubbet rundt med 0,5 km/t i 60 minutter før det lykkes os at komme i kasteafstand til målet – men, oh gru… da jeg rækker efter de snart sagnomsbundne sandsække til at kaste ned mod målet opdager jeg, at jeg ikke har fået dem med. Det er en katastrofe. Vi er nødt til at kaste noget andet ned fra kurven, og navigatør Kim ofrer sig, tager resolut sin kasket af og skriver HOLD 17 på den. Jeg tyrer den af bedste evne efter målet og den flakser lige så stille ned på jorden. Vi får en mindre straf for ikke at bruge den rigtige marker, men scorer alligevel rigtig flot.

Dagens konklusion: Hav altid ekstra markere med i kurven da hatte flyver meget uforudsigeligt og giver strafpoints.

Hård kamp om pladsen i minimum distance konkurrencen.

Klik på billederne for at se dem i stor

Onsdag 26. april 2006

I dag har det igen været en dag med virkelig svage vinde. Morgenens flyvning var i særdeleshed spændende og blev en stor prøvelse for især mig som pilot. Opgaven kaldes en ”minimum distance” og målet er at flyve kortest distance indenfor et fastsat tidsrum, der i dag var på 1 time. Praktisk betyder dette, at ballonen hele tiden skal holdes så lavt til jorden som muligt, da det er der, man som regel kan finde de svageste vinde. Vi fløj rigtig godt de første 45 minutter side om side med sidste års vinder af OMV-cuppen, Helmut Pöttler og hans gule Warsteiner ballon. Til sidst blev jeg dog klemt inde i en krog ved en skov og var nødt til at stige op for ikke at ramme træerne. Det var snedigt af Helmut, der således tvang os op over skovkanten og op i et højere vindlag. Vi landede præcist efter 60 minutter og havde blot tilbagelagt 1107 meter, hele tiden med en maximumhøjde på 10 meter og oftest kun 1-2 meter over jorden – vi blev 3. bedst, og det var rigtig godt.

Det samlede konkurrenceresultat, der i løbet af stævnet ikke har været offentliggjort, kom pludselig på opslagstavlen her til aften. Det var med store hurra-råb og rigtig jubel at vi så os selv på en samlet 2. plads. Rigtig godt gået! Vi har i alt fået 6647 points for vores 7 flyvninger og ligger kun små 40 points fra førstepladsen, kun bag Shawn Mackinga fra Schweiz. Dette her giver virkelig blod på tanden.


Klik på billederne for at se dem i stor

Torsdag 27. april 2006

Rigtig dårlig briefing her til morgen. Vi vågner op til silende regn og ved den meteorologiske gennemgang bliver det klart, at et større instabilt vejrsystem har lagt sig over det meste af det østlige Europa. Dette giver tilsyneladende flere dage med mulighed for regn og blæst – ikke lige optimale forhold for ballonflyvning. Alle flyvninger i dag er aflyst og de mest pessimistiske røster mener endog, at der først er muligheder igen på søndag eller mandag. Øv, hvor ærgerligt, nu er vi bare nødt til at vente tålmodigt og samtidigt holde hovedet klart og team fokuseret på den mulighed, der måske kan komme.

Vi har under starten placeret Aurora tæt ved siden af den hvide Speedo, der fører konkurrencen. En stolt skipper modtaget på Open Sun Ballon Teams vegne pokalen for 2. pladsen ved OMV Cup2006

Klik på billederne for at se dem i stor

Fredag 28. april 2006

Vejrudsigten har igen i dag været nedslående. Men det påvirkede til gengæld ikke stævneledelsen, der hårdnakket fastholdt, at vi skulle stå klar til flyvning. Klokken 0900 blev vi overraskende sendt til startpladsen og fik 2 ambitiøse opgaver stukket ud. Vi holdt godt øje med Shawn Mackinga fra Speedo ballonen. Han er den eneste, der lige nu ligger foran os, og med bare et beskedent resultat bedre end ham ville vi ligge på 1. pladsen. De sender os af sted og flyvningen går konkurrencemæssigt forrygende. På begge mål ligger vi bedre end den hvide Speedo ballon og føler os sikre på en lovende placering. Så pludselig sker det. Meget overraskende for alle piloter begynder det pludselig at regne. Det er lidt uhyggeligt. Dels er lyden markant, dels begynder der snart at vælte store mængder af vand ned igennem og ud over siden på ballonen. Jeg søger naturligvis hurtigt ned og lander med det samme. Det først mulige landingssted viser sig desværre at være en pløjet mark, og crewet har i dag ikke tilgivet mig, at ballonen både er drivende våd og møgbeskidt… Store undskyldninger fra stævneledelsen for at sende os afsted, men i virkeligheden er vi bare glade – vi har jo gjort det fænomenalt!!!

Indtil scorecardet kommer op! Da regnvejret har forstyrret konkurrencen er begge dagens tasks ”cancelled” og ingen får points for deres scoringer. Øv for en dårlig nyhed.

Dagens konklusion: Husk, at når du står i kurven under en ballon i regnvejr, er regnen ca. 40 grader varm når den lander på dig.


Klik på billederne for at se dem i stor

Lørdag 29. april 2006

Hele dagen i dag har været regnfuld og blæsende. Vi har været en tur i Wien, har vasket og tørret Aurora så godt vi kunne og forsøgt at holde modet oppe på chancerne for endnu en konkurrenceflyvning. Vi har også gennemgået flyvningerne fra de sidste konkurrencer for at se, om vi kunne optimere nogle processer. F.eks. besluttede vi i Wien at købe sygrej og et vandbælte med velcrolommer. Hjemme på hotellet igen gik vi straks i gang med at tilpasse computertasken med små lommer til markere, så vi nu fremover aldrig mere glemmer at tage markere med op i ballonen til en konkurrence.

Nu håber vi bare, at der i det mindste kommer én til flyvning, så vi kan lave et sidste forsøg på at erobre den øverste podieplads.

Dagens konklusion:Det kedelige ved sightseeingture under ballonstævner er, at disse ture altid foregår når der ikke kan flyves ballon og at det derfor altid er dårligt vejr.

Aurora under take-off fra startstedet.

Klik på billederne for at se dem i stor

Søndag 30. april 2006

Allerede fra morgenstunden bliver det gjort klart, at der ikke bliver flere flyvninger ved dette års OMV Ballon Cup. Det er med lidt blandede følelser at vi modtager nyheden. På den ene side er vi stolte over vores resultat, på den anden side nåede vi kun lige at komme rigtigt i konkurrencegear da der ikke blev flere flyvninger. Præmieoveerækkelsen foregår samme aften klokken 20.00 ved en ceremoni på hotellet. Det er en stolt skipper og et stolt team, der under høje råb fra og klapsalver 30 balloncrews modtager den flotte pokal. Efter fintællingen af points er det kun sølle 19 der adskiller os fra vinderen Shawn Mackinga. Men hvad, han har fløjet over 3500 timer, kommer fra Schweiz og kender det bakkede område, har en konkurrenceballon og er til daglig kommerciel pilot – han nikker anerkendende af vores præstation, et helt ukendt dansk hold med blot 100 timer på bagen.

Samlet konklusion:

Ingen tvivl om, at resultatet kommer bag på os. Vi tog til Østrig for træne holdet, samarbejdet, procedurer, ny teknologi mv. Og pludselig står vi højt på ranglisten. Det lover uden tvivl godt for vores ambition om at blive i top 3 til DM i august. Men det bliver alligevel afsindigt svært. De danske elite konkurrencepiloter er garvede og rutinerede flyvere, der alle har fløjet i mange år og som kender de danske forhold som deres bukselommer. De lader sig ikke imponere af unge og fremadstormende crews. Skal vi skabe gode resultater vil det kræve, at vi yderligere strammer op, finpudser, justerer og har al vores fokus på det centrale – at undgå at lave fejl. Vinderen af ballonkonkurrencer er ikke nødvendigvis dem, der vinder mange delkonkurrencer, men dem der undgår at lave fejl ligger altid højest.

Vi glæder os til Danmarksmesterskabet i Ballonflyvning i Randers, august 2006.